Beboermøde den 23. maj om renoveringsprojektet og ekstraordinær generalforsamling den 6. juni.

Der inviteres til beboermøde tirsdag den 23. maj 2023 kl. 17.00-19.30 om renoveringsprojektet – forberedelse til ekstraordinær generalforsamling.

Der vil snarest blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i foreningen. Formålet er at give bestyrelsen et fornyet mandat til at igangsætte renoveringsprojektet. Det er nødvendigt, at da det oprindelige mandat på 60 mio. kr. ikke er tilstrækkeligt til kunne gennemføre projektet. Udbuddet af opgaven har vist, at budgettet er på ca. 70 mio. kr.

Beboermødet, hvor der som forberedelse til generalforsamlingen vil kunne stilles spørgsmål til bestyrelsen om renoveringsprojektet finder sted i vores beboerlokale, Johan Kellers Vej 36, kælderen. Arrangementet er et tilbud til alle, men især en mulighed for nye medlemmer, der ikke har deltaget i beslutningsprocessen til at kunne orientere sig i projektet. På generalforsamlingen vil der desuden være en generel orientering over projektet. Foreningens rådgiver Rambøll vil være til stede og besvare spørgsmål.

Generalforsamlingen afholdes 6. juni 2023 kl. 19.30 i Karens Minde Kulturhus. Mere information om den ekstraordinære generalforsamling vil fremgå af den formelle indkaldelse, der kommer fra vores administrator, CEJ.

Bestyrelsen

Leave A Reply